Overskrift 1
Mit Vidnesbyrd
Evangelist og Sangerinde
Ruth Kristensen:
- Jeg ville dø!
Ruth Kristensen:
- Jeg ville dø!
Mobning, voldtægt, alkohol- og stofmisbrug fik Ruth til at planlægge selvmord, da sangen ”Majestæt” flyttede hendes blik opad.
Ruth Kristensen havde oplevet livets grimme ansigt og ville tage sit liv. Men Gud havde en anden plan.
Glæde, tro og sang er tre nøgleord, som beskriver 43-årige Ruth Kristensen bedst. Med guitaren i favnen og et smil på læben spiller og synger hun de ord, som Gud har lagt hende på hjertet.
Hun er netop udkommet med sin debut-cd ”Hejs det danske flag”.
- Jeg elsker at spille guitar, og jeg har udgivet en cd med tre af mine sange, fordi jeg vil have Gud og næstekærligheden tilbage til Danmark. Jeg ønsker at gøre en forskel i danskernes hverdag med de sange, jeg får, siger Ruth.
Iver og livsglæde strømmer ud fra sangerinden, som for blot 10 år siden planlagde at tænde lyset for sidste gang - da teksten fra sangen ”Majestæt” fik hende til at råbe til Gud.
Ruth er vokset op i en kristen familie og kom i Frelsens hær i Aalborg. Her var hun som barn medlem af Frelsens Hærs Junior-soldater, fordi hun fik en fin uniform ligesom de andre børn.
Men problemerne begyndte, da hun startede i skole.
- Jeg blev mobbet af de andre elever, bl.a. fordi jeg var kristen. De andre var hele tiden efter mig, og til sidst troede jeg på det, som de sagde. Sådan fortsatte det hver dag, indtil jeg blev 14 år, siger Ruth.
Da hun ikke følte sig velkommen i sin klasse, fandt hun et andet selskab, hvor hun blev accepteret - men der var alkohol og stoffer indblandet.
- Jeg var nysgerrig og ville prøve de ting, som mine nye venner gjorde. Derfor røg jeg hash og begyndte at tømme de grønne, fortæller Ruth.
Drikkeriet tog til, og Ruths forældre kunne ikke styre hende længere. Derfor blev hun anbragt på Ungdompensionen (UP) i Aalborg.
- Jeg kunne ikke lide at være der, så jeg gjorde alt, jeg kunne for at blive smidt ud, siger Ruth.
Hun begyndte at komme på værtshuse, i spillehaller og tog til private fester. Efter tre måneder lykkedes det hende at blive smidt ud af UP og komme på en erhvervsforskole de næste to år.
Kommunens næste skridt var at få Ruth i familiepleje, for hendes forældre kunne ikke håndtere hende.
- Mens jeg var i familiepleje, blev mit alkoholmisbrug dæmpet. Jeg boede midt ude på bøhlandet, og der var langt ind til byerne, siger Ruth.
Men hun holdt kontakten til vennerne ved lige, når hun var hjemme i weekenderne, og der drak hun.
- Jeg stak af fra skolen og plejefamilien nogle gange, men så ringede de efter politiet, som hver gang fandt mig på de samme værtshuse, siger Ruth.
Som 17-årig kom Ruth på kokkeskole; hun kunne lide at lave mad og var god til det.
- Her begyndte mit alkoholmisbrug at tage til igen. Jeg havde været udsat for noget, som smadrede mit liv. Jeg kunne ikke holde ud at tænke på det, så jeg dulmede smerten i flasken, siger Ruth.
To år forinden var hun nemlig blevet voldtaget af to mænd, som truede hende på livet med en kniv.
- Efter overfaldet kunne jeg ikke holde mig selv ud. Det skabte en total forkastelse af mig som menneske. Voldtægten fik mig til at skamme mig, og jeg blev ligeglad med mig selv, siger Ruth.
Som 18-årig flyttede Ruth sammen med en mand og fik sit første barn.
- Jeg tog en kold tyrker, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. For det var jo ikke babyens skyld, at jeg drak. fortæller Ruth.
- Desværre begyndte jeg at tage stoffer i et par år og fik et voldsomt alkoholmisbrug oveni. Kommunen sendte mig i behandling på Ajstrupgård ved Tylstrup.
Ruth valgte at få sit 2-årige barn i familiepleje, da hun vurderede sig selv uansvarlig som mor. Under behandlingen fik hun en ny kæreste og barn nummer to.
- Jeg var ret ligeglad med mig selv. På centret fik jeg snakket nogle ting igennem, men jeg fik ingen kontaktperson, og jeg betroede mig ikke til hvem som helst. Jeg havde bare sådan brug for en at snakke med nogen om voldtægten. Men det var pinligt, og jeg skammede mig. Så jeg gik med det selv, siger Ruth.
I 1990 stoppede Ruth med at ryge hash og drikke, selv om hendes kæreste fortsatte med at tømme flaskerne.
- Jeg fik sådan en hovedpine, at jeg ikke kunne holde ud at indtage alkohol eller euforiserende stoffer, siger Ruth.
Hun begyndte at komme i Frelsens Hærs varmestue som frivillig, men de skulle ikke prøve at omvende hende. Hun sang også i deres gospelkor, fordi hun kunne lide at synge.
Efterhånden blev Ruths forhold til kæresten uudholdeligt, for han fortsatte med at drikke.
- Han havde et guldhjerte, når han ikke var fuld. Problemet var, at han sjældent var ædru. Jeg følte, at jeg var fanget i et forhold, som jeg ikke kunne komme ud af. For jeg var bange for, hvad der ville ske, siger Ruth.
En aften gav Ruth op, hun kunne ikke holde livet ud mere.
- Der var sort i min hjerne, jeg så selvmord som den eneste udvej, siger hun.
Mens kæresten var på druk, puttede hun børnene og tændte stearinlys i stuen.
- Der skulle være hyggeligt, når jeg skulle tage mig selv af dage. Men mens jeg gik og tændte lysene, rungede ordet ’Majestæt’ indeni mig, og så kom jeg i tanke om en sang af Jan Honningdal, som hedder ’Majestæt’, siger Ruth, som besluttede at sætte cd’en på, inden hun begik selvmord. Det endte med, at hun syntes, at sangen var så god, at hun hørte den gentagne gange.
- Tanken, ’hvad vil der ske, hvis du løfter hænder og bøjer knæ?’ rungede i mit hoved, siger Ruth.
Ruth besluttede at give Gud én sidste chance.
- ’Gud, hvis du virkelig lever, så vis mig det nu! Ellers tager jeg mit liv, og du ved, at jeg mener det!’ råbte jeg, siger Ruth.
- Egentlig var det bare noget, jeg gjorde, jeg forventede ikke, at der skete noget. Men i et splitsekund forsvandt al mørket i mit liv og jeg oplevede lyset bryde ind i mit sind. Det var, som om der kom en vind af kærlighed og svøbte mig, siger Ruth.
Hun fortæller, at hun ringede til sin søster, som sagde:
- Jamen Ruth, du har været inde i Guds inderste forgård.
- Jeg begyndte at gå i kirke og blev døbt i 1998. Jeg oplevede, hvordan Jesus forvandlede mit liv i de seks år. Kristne bad for mig, og jeg fik åbnet låget for de følelser og tanker, som jeg havde gemt væk. Jeg fik grædt og snakket og råbt til Gud. Skridt for skridt tog han smerten og lægte mit blødende hjerte og min forslåede sjæl siger Ruth.
I dag synger og spiller Ruth i forskellige sammenhænge med tekster inspireret fra Bibelen eller den danske natur. Ruth holder også foredrag og er derfor et kendt ansigt i Aalborg.
- Jeg oplever tit, at folk ringer eller stopper mig på gaden og beder om hjælp. Jeg ønsker bare at være Guds redskab til at sprede glæde og liv i andre menneskers liv og hjælpe dem videre, siger Ruth og tilføjer:
- Jeg blev selv hjulpet videre. Jeg kender til mange års smerte og skam, og det er fantastisk at være fri. Jeg er så taknemmelig over for Jesus, for nu kan jeg hjælpe andre, som har det svært. Derfor synger og fortæller jeg om Jesus, for jeg har oplevet hans store kærlighed - en kærlighed, som skjuler mange fejl.
Af Tabita Aas-Hansen
Glæde, tro og sang er tre nøgleord, som beskriver 43-årige Ruth Kristensen bedst. Med guitaren i favnen og et smil på læben spiller og synger hun de ord, som Gud har lagt hende på hjertet.
Hun er netop udkommet med sin debut-cd ”Hejs det danske flag”.
- Jeg elsker at spille guitar, og jeg har udgivet en cd med tre af mine sange, fordi jeg vil have Gud og næstekærligheden tilbage til Danmark. Jeg ønsker at gøre en forskel i danskernes hverdag med de sange, jeg får, siger Ruth.
Iver og livsglæde strømmer ud fra sangerinden, som for blot 10 år siden planlagde at tænde lyset for sidste gang - da teksten fra sangen ”Majestæt” fik hende til at råbe til Gud.
Mobberi og alkohol
Ruth er vokset op i en kristen familie og kom i Frelsens hær i Aalborg. Her var hun som barn medlem af Frelsens Hærs Junior-soldater, fordi hun fik en fin uniform ligesom de andre børn.
Men problemerne begyndte, da hun startede i skole.
- Jeg blev mobbet af de andre elever, bl.a. fordi jeg var kristen. De andre var hele tiden efter mig, og til sidst troede jeg på det, som de sagde. Sådan fortsatte det hver dag, indtil jeg blev 14 år, siger Ruth.
Da hun ikke følte sig velkommen i sin klasse, fandt hun et andet selskab, hvor hun blev accepteret - men der var alkohol og stoffer indblandet.
- Jeg var nysgerrig og ville prøve de ting, som mine nye venner gjorde. Derfor røg jeg hash og begyndte at tømme de grønne, fortæller Ruth.
Rastløs teenager
Drikkeriet tog til, og Ruths forældre kunne ikke styre hende længere. Derfor blev hun anbragt på Ungdompensionen (UP) i Aalborg.
- Jeg kunne ikke lide at være der, så jeg gjorde alt, jeg kunne for at blive smidt ud, siger Ruth.
Hun begyndte at komme på værtshuse, i spillehaller og tog til private fester. Efter tre måneder lykkedes det hende at blive smidt ud af UP og komme på en erhvervsforskole de næste to år.
Kommunens næste skridt var at få Ruth i familiepleje, for hendes forældre kunne ikke håndtere hende.
- Mens jeg var i familiepleje, blev mit alkoholmisbrug dæmpet. Jeg boede midt ude på bøhlandet, og der var langt ind til byerne, siger Ruth.
Men hun holdt kontakten til vennerne ved lige, når hun var hjemme i weekenderne, og der drak hun.
- Jeg stak af fra skolen og plejefamilien nogle gange, men så ringede de efter politiet, som hver gang fandt mig på de samme værtshuse, siger Ruth.
Overfaldet af
to mænd
Som 17-årig kom Ruth på kokkeskole; hun kunne lide at lave mad og var god til det.
- Her begyndte mit alkoholmisbrug at tage til igen. Jeg havde været udsat for noget, som smadrede mit liv. Jeg kunne ikke holde ud at tænke på det, så jeg dulmede smerten i flasken, siger Ruth.
To år forinden var hun nemlig blevet voldtaget af to mænd, som truede hende på livet med en kniv.
- Efter overfaldet kunne jeg ikke holde mig selv ud. Det skabte en total forkastelse af mig som menneske. Voldtægten fik mig til at skamme mig, og jeg blev ligeglad med mig selv, siger Ruth.
Nye kæreste og børn
Som 18-årig flyttede Ruth sammen med en mand og fik sit første barn.
- Jeg tog en kold tyrker, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. For det var jo ikke babyens skyld, at jeg drak. fortæller Ruth.
- Desværre begyndte jeg at tage stoffer i et par år og fik et voldsomt alkoholmisbrug oveni. Kommunen sendte mig i behandling på Ajstrupgård ved Tylstrup.
Ruth valgte at få sit 2-årige barn i familiepleje, da hun vurderede sig selv uansvarlig som mor. Under behandlingen fik hun en ny kæreste og barn nummer to.
- Jeg var ret ligeglad med mig selv. På centret fik jeg snakket nogle ting igennem, men jeg fik ingen kontaktperson, og jeg betroede mig ikke til hvem som helst. Jeg havde bare sådan brug for en at snakke med nogen om voldtægten. Men det var pinligt, og jeg skammede mig. Så jeg gik med det selv, siger Ruth.
På selvmordsrand
I 1990 stoppede Ruth med at ryge hash og drikke, selv om hendes kæreste fortsatte med at tømme flaskerne.
- Jeg fik sådan en hovedpine, at jeg ikke kunne holde ud at indtage alkohol eller euforiserende stoffer, siger Ruth.
Hun begyndte at komme i Frelsens Hærs varmestue som frivillig, men de skulle ikke prøve at omvende hende. Hun sang også i deres gospelkor, fordi hun kunne lide at synge.
Efterhånden blev Ruths forhold til kæresten uudholdeligt, for han fortsatte med at drikke.
- Han havde et guldhjerte, når han ikke var fuld. Problemet var, at han sjældent var ædru. Jeg følte, at jeg var fanget i et forhold, som jeg ikke kunne komme ud af. For jeg var bange for, hvad der ville ske, siger Ruth.
En aften gav Ruth op, hun kunne ikke holde livet ud mere.
- Der var sort i min hjerne, jeg så selvmord som den eneste udvej, siger hun.
Mens kæresten var på druk, puttede hun børnene og tændte stearinlys i stuen.
- Der skulle være hyggeligt, når jeg skulle tage mig selv af dage. Men mens jeg gik og tændte lysene, rungede ordet ’Majestæt’ indeni mig, og så kom jeg i tanke om en sang af Jan Honningdal, som hedder ’Majestæt’, siger Ruth, som besluttede at sætte cd’en på, inden hun begik selvmord. Det endte med, at hun syntes, at sangen var så god, at hun hørte den gentagne gange.
- Tanken, ’hvad vil der ske, hvis du løfter hænder og bøjer knæ?’ rungede i mit hoved, siger Ruth.
Råbte til Gud
Ruth besluttede at give Gud én sidste chance.
- ’Gud, hvis du virkelig lever, så vis mig det nu! Ellers tager jeg mit liv, og du ved, at jeg mener det!’ råbte jeg, siger Ruth.
- Egentlig var det bare noget, jeg gjorde, jeg forventede ikke, at der skete noget. Men i et splitsekund forsvandt al mørket i mit liv og jeg oplevede lyset bryde ind i mit sind. Det var, som om der kom en vind af kærlighed og svøbte mig, siger Ruth.
Hun fortæller, at hun ringede til sin søster, som sagde:
- Jamen Ruth, du har været inde i Guds inderste forgård.
- Jeg begyndte at gå i kirke og blev døbt i 1998. Jeg oplevede, hvordan Jesus forvandlede mit liv i de seks år. Kristne bad for mig, og jeg fik åbnet låget for de følelser og tanker, som jeg havde gemt væk. Jeg fik grædt og snakket og råbt til Gud. Skridt for skridt tog han smerten og lægte mit blødende hjerte og min forslåede sjæl siger Ruth.
Ruth hjælper andre i dag
I dag synger og spiller Ruth i forskellige sammenhænge med tekster inspireret fra Bibelen eller den danske natur. Ruth holder også foredrag og er derfor et kendt ansigt i Aalborg.
- Jeg oplever tit, at folk ringer eller stopper mig på gaden og beder om hjælp. Jeg ønsker bare at være Guds redskab til at sprede glæde og liv i andre menneskers liv og hjælpe dem videre, siger Ruth og tilføjer:
- Jeg blev selv hjulpet videre. Jeg kender til mange års smerte og skam, og det er fantastisk at være fri. Jeg er så taknemmelig over for Jesus, for nu kan jeg hjælpe andre, som har det svært. Derfor synger og fortæller jeg om Jesus, for jeg har oplevet hans store kærlighed - en kærlighed, som skjuler mange fejl.
Af Tabita Aas-Hansen
Kirsten ISKOV
Kære Ruth. Nu har jeg lige kikket dit vidnesbyrd igennem.
Ja, det er godt nok et helt andet liv du har levet end mig. Men, uanset hvad så er det den samme Fader vi har. Min datter er fødti 1965. Vi sn
Elisabeth Madsen
SÅ dejligt et vidnesbyrd 🙏 Gud er god og trofast, og Han kommer aldrig for sent ❤ Må Han velsigne dig resten af dit liv.
Kh Elisabeth
Lone Fredensborg
sikke et fantastisk vidnesbyrd. Jeg syntes du er fantastisk. Tak fordi du deler din livshistorie med os andre.
Hvor er det stort at stå frem og så åbenhjertig fortælle om noget så grusomt.
Tak.
Jonas Bock Nielsen.
Hej Ruth
Jeg driver en videoblog med vidnesbyrd, andagter og interviews om tro. Har du mod på at dele dit vidnesbyrd på kanalen i et videointerview?
Ruth Kristensen
Hej Jonas det er vist lettere, at du skriver SMS eller ringer på dette nr. 28799877 kh Ruth
Ruth Kristensen
Hej Jonas Bock Nielsen
Ja jeg er frisk på at dele mit vidnesbyrd. kontakt mig på heavenlylove7@gmail.com, så får du kontakt info mvh Ruth Kristensen
anja
Kære Ruth
Hvor er det fantastisk at læse dit vidnesbyrd og hvor bliver jeg bare taknemmelig til vores Far og Jesus for alt hvad han har gjort for dig ♥det er en velsignelse at læse. Kh Anja
Pia Hinderfelt
Guds fred 😃 Tak for dit vidnesbyrd. Det er fedt at vide, at når vi føler at det er aller mest mørkt i vores liv, så er Jeus klare med sit livgivende lys.
Ruth Kristensen
Jeg takker af hjertet for jeres søde kommentarer, undskyld til Frelsens Hær, kan slet ikke mindes, at jeg har fået din besked Anne Oskarson Gud velsigne jer!
Mette Mirani Sternkopf
Tak kære Ruth for dit vidnesbyrd. Tak at jeg også fik lov til at møde dig hos Ulrich <3 Jeg elsker dig med Jesu kærlighed <3
Bodil og Oluf
dejligt vidnesbyrd du har håber mangen få glæde af dit vidnesbyrd Gud velsigne dig kære søster Ruth kærlig hilsen Bodil og Oluf Guds fred
Benjamin
Hej Ruth kom ud på drejervej 17 i dag. for at holde et vidnesbyrd.
og spille en sang eller to sange. ) København, den røde sal
Perler fra den kristne sangskat
anne oskarsson
Hej Ruth. Kan du kontakte Frelsens Hær ? Ang sang tlf.98134052
Ruth Kristensen
Du er velkommen til og ringe på 28799877. hvilken sang tænker du på? Mvh Ruth Kristensen Guds fred!
Ruth Kristensen
Hej Anne Jeg opdager, at der er en hilsen fra dig. Det må du undskyld, jeg ik' har set, de plejer nemlig & gi besked. Ærgerligt.
Henriette Mohr
Kære Ruth
Tænker hvor Gud er mægtig og ja han kommer aldrig for sent til den der søger ham af hjertet.
knus Henriette
Inge lyck
Amen Ruth :) Gud er så god. Gud velsigne dig min ven. knus fra Inge
Susanne Westh Larsen
Kære Ruth, hvor er jeg glad for, at du kaldte på Gud og mærkede Hans helbredende nærvær og hvor er jeg glad for, at du kan give Hans kærlighed videre til os.
Oluf Borremark
godt gået Ruth det er altid dejligt at kommen ind på side
man bliver så glad at læse om dig din sange kærlig hilsen dine søskende
Guds-fred